Overvejer du en karriere som kosmetisk behandler?

NYT HOLD I FORÅRET 2024.

Undervisningen varetages af Injektionsakademiet, som er en del af Klinik Rungsted.

Klinikken har eksisteret siden 2015, er en professionelt drevet kosmetisk klinik, hvor personalet har fokus på kompetent patientbehandling. Alle vores kosmetiske behandlinger og undervisning udføres af læger, og tager altid udgangspunkt i vores 3 nøgleord:

Naturligt. Sikkert. Effektivt.

Vores læger har en professionel tilgang til æstetiske behandlinger, og på klinikken sætter vi i en ære i, at fremtidige, kosmetiske behandlere får en grundig teoretisk og praktisk uddannelse i behandling med Botox og ikke-permanente fillers. Du bliver blandt andet undervist i injektionsteknik, indikationer og kontraindikationer, patientudvælgelse, journalskrivning, foto m.m. Vi sikrer, at du opnår tilstrækkelig viden indenfor:

  • anatomisk viden ved æstetisk behandling
  • hudens tilstand
  • forskellige injektionsteknikker
  • æstetiske overvejelser – hvornår skal man afstå fra behandling?
  • korrekt tilgang til patienten
  • mulige komplikationer og behandling heraf

Undervisningen er en kombination af teori og praktik og foregår på hverdage og enkelte lørdage. På kurset får du udleveret bogen: ”Cosmetic Injection Techniques” af Theda C. Kontis og Victor G. Lacombe, som kurset tager udgangspunkt i. Der er ingen afsluttende eksamen, men du vil løbende skulle besvare spørgsmål fra lægerne, så vi sikrer, at du opnår korrekt viden og forståelse.
Du skal være uddannet enten sygeplejerske, læge eller tandlæge, og det er en fordel, hvis du har nogle års klinisk erfaring.

Skal du være medhjælp kræves der 40 superviserede behandlinger (20 botox og 20 filler).
Skal du være virksomhedsansvarlig læge på en klinik skal du have 60 superviserede behandlinger (30 botox og 30 filler).

Undervisere:

Speciallæge i plastikkirurgi Eeva Kalaja Petersen. Eeva har årelang erfaring som speciallæge i plastikkirurgi, og har en stor viden om ansigtsanatomi.
Eeva er desuden komplikationsekspert, og har i mange år undervist landets kommende kosmetiske behandlere i komplikationer. Du vil derfor få en helt unik indsigt i behandling med ikke-permanente fillers og eventuelle komplikationer, der kan opstå.

Læge Peter Halken underviser i Botox- og fillerbehandling, herunder teori, anatomi, indikationer, kontraindikationer og mulige komplikationer.
Peter har flere års klinisk erfaring indenfor neurologi og oftalmologi, begge specialer, som er vigtige i forhold til kosmetiske behandlinger.

Du er garanteret 40 (60) superviserede botoxbehandlinger.

Tid og sted:

Undervisning finder sted:

Injektionsakademiet/Klinik Rungsted
Pennehave 15, st. tv.
2960 Rungsted Kyst

Tilmelding og pris:

Du tilmelder dig kurset ved at sende os en mail: info@inj.dk.

For medhjælp:
Botox eller filler alene: kr. 38.000. Begge kurser samtidig: kr. 68.000.

Læger, der skal være ansvarlig læge:
Botox eller filler alene: kr. 41.500. Begge kurser samtidig: kr. 75.000.

Priser dækker al undervisning, bøger, undervisningsmateriale, registrering og forplejning.

Ved tilmelding betales depositum på kr. 20.000. Din tilmelding er først gældende, når vi har modtaget dit depositum.

Det resterende beløb betales senest 3 uger før første undervisningsdag.

Ved tilmelding mindre end 14 dage før kursusstart, betales hele beløbet på én gang.

Afbudspolitik:

Ved afbud 3 uger før kursusstart refunderes hele beløbet.

Ved afbud 3 uger eller mindre før kursusstart refunderes hele beløbet, dog ikke depositum på kr. 20.000.